Bliv Elev

Hvorfor vælge efterskole?

Vi kender ingen elever som har fuldført et år på efterskole – og fortrudt det efterfølgende. Tværtimod omtaler langt de fleste det, som et af de vigtigste år af deres liv.

Udviklingen, fællesskabet, oplevelserne og alt det nye man lærer både fagligt og personligt, sætter sig dybt i én.

Det er noget, man aldrig helt giver slip på igen – ihvertfald ikke frivilligt.

Efterskoleliv

Efterskoleliv er meget mere end bare at bo på sin skole! Vi gør vores yderste for at vores elever kommer hjem med oplevelser, som er ud over det sædvanlige.

Året indrammes af en hyggelig introtur og en mindst lige så hyggelig outrotur, som begge går til forskellige steder i Danmark. Hvert år har vi også lejrskole til de nordiske skiløjper.

På linjefagene laver vi forskellige projekter – eksempelvis koncerter og sportsturneringer.

Derudover er vi gode til at overraske med mindre arrangementer, når vi synes, der er brug for det. Det kunne være brunch, julehygge eller en tur i biografen.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.